|
Om mig

Jeg har tidligere arbejdet som pædagog og advokatsekretær.
Privatpraktiserende psykoterapeut siden 2007 i Svendborg. Siden 2011 i Kgs. Lyngby.
Jeg har særlig erfaring med:
Stress, udbrændthed og angst og hvad deraf følger af reaktioner, depressivitet og nedsat livsfylde.
Livskriser og -overgange som vi alle kommer ud for og reagerer forskelligt på.
Temaer omkring høj intelligens, der kan have givet problemer, fx med selvværdet.
Høj sensitivitet - hvordan lever man med det i en effektivitets- og resultatorienteret verden.
Spirituel vækst og bevidsthedsudvikling.
Jeg har gennemgået en femårig uddannelse fra Organisk Psykoterapi Fyn samt to års efteruddannelse.
Desuden arbejder jeg ud fra transpersonlige metoder, der særligt har fokus på den sjælelige dimension, der ligger bag kroppen og sindet. Vi kan få adgang til sjælens dybeste lag og finde ind til hensigt og formål gennem meditation, intuition, visualisering, når organismen er åben og modtagelig nok for det.
|