Refslund - Refshauge Slægtsside

Hans Olav Refshauge 1970.jpg

Hans Olav RefshaugeAlder: 48 år19231971

Navn
Hans Olav Refshauge
Fornavne
Hans Olav
Efternavn
Refshauge
Født 5. april 1923 47 43
Dåb 6. maj 1923 (Alder 31 dage)
Farmors dødKirstine Marie Nisdatter Thuesen
3. juni 1923 (Alder 59 dage)
Delt note: Y
Farfars dødPeter Pedersen Refshauge
9. november 1925 (Alder 2 år)
Delt note: Y
Mormors dødBirgitte Marie Andersen
14. september 1930 (Alder 7 år)
Konfirmeret 21. marts 1937 (Alder 13 år)
Mors dødAnna Hansen
25. maj 194214.15 (Alder 19 år)

Fars dødNis Pedersen Refshauge
19. maj 195713.10 (Alder 34 år)
Erhverv
Cand.teol.
ja

Død 20. oktober 1971 (Alder 48 år) Alder: 48
Årsag for dødsfald: Coronar Thrombose
Begravelse 24. oktober 1971 (4 dage efter dødsfald)
Kirkegård: Askov
Sidste ændring 15. marts 201415:07:29

Sidst opdateret af: Birgitte Refshauge
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab: 6. juni 1905Tyrstrup Kirke
13 måneder
storesøster
14 måneder
storesøster
14 måneder
storesøster
13 måneder
storesøster
15 måneder
storebror
13 måneder
storebror
13 måneder
storebror
storesøster
16 måneder
storesøster
5 år
storesøster
4 år
ham selv
Familie med Ebba Refshauge - Vis familie
ham selv
hustru
datter
Anne Refshauge
datter
Gerd Nielsen
datter
Birgitte Refshauge

Delt note

Gårdmandssøn. Født på gården "Storkereden", der i dag formentlig er Langagergård, Aller Møllevej 39, Hvinderup, nabo til "Fogedgård" hvor hans mor, Anna Hansen kommer fra.

CV (omtrentligt) 1938 - Mellemskoleeksamen fra Christiansfeld Realskole 1. april 1942 - Købmandsuddannet hos Nis Nielsen, Spielwerg & Co. 1942 - 1944 - 1. og 2. G - klassisksproglig på Haderslev katedralskole Som medlem af modstandsbevægelsen må han gå under jorden 6. juni 1944 - først hos sin søster Petra i Hammerum hvorfra han under falsk navn kommer i landmandslære på landbrugsskolen i Hammerum. (Vincent Lind, Mumieskuffen - en selvbiografi beskriver sabotageaktionen mod telegrafen i Christiansfeld). 1945 - Færdiggør sin studentereksamen (på 2/3 tid pga krigen) fra Rønde kursus med førstekarakter. Tager til København og læser teologi. 21. marts 1949 - gift med Ebba, der også er teolog. 1950 - 56 Bestyrer missionshuset i Dragør, ordineret i Sundby kirke, hjælpepræst ved Brorsons Kirke, København. 1956 - Kostskolelærer på Bogø kostskole, hjælpepræst Bogø Kirke 1961 - 1967 præst ved Dansk Kirke i Udlandet - Christianskirken i Berlin 1967 - præst ved Våbensted-Engestofte kirker på Lolland 1970 - holder i sin sommerferie en kontroversiel gudstjeneste i Thylejren som giver en del blæst i pressen. (Senere beskrevet i Peter Øvig Knudsen, Hippie bind 1) oktober 1971 - dør pludseligt af en blodprop i hjertet kun 48 år gammel.

Note

Olav var medlem af en modstandsgruppe ledet af spejderkammeraten Vincent Lind, hvilket fremgår af nedenstående citat fra en bog om KFUM og K samt FDFs rolle i det illegale arbejde og modstandsbevægelsen:

Var vi også med? Kirken under besættelsen 1940-45, Ib Nordby 1990 Odense Universitetsforlag

Direkte afskrift fra side 91 og 92:

”Christiansfeld (029) Hermed oplysninger angående hvem og hvor mange KFUM'ere og spejdere herfra der har været med i frihedskampen: Følgende 4 har været med i en gruppe: Vincent Lind (leder, arresteret 6. juni 1944, siddet i Horserød, Frøslev og Neuengamme, sidste sted ca. et halvt år. Erik Lind og Hans Olav Refshauge gik samme dag under jorden og klarede det. Gruppen blev helt splittet, siden blev der dannet en ny og i den kom også en af vore med, Christian Hansen, Aller pr. Christiansfeld. De første tre er adr. Christiansfeld, sidstnævnte gør tjeneste endnu. Så vidt jeg ved var gruppen, Vincent Lind var leder af, den første gruppe her på stedet, der gik ind i frihedskampen. Holger Refshauge

Antal HA-medlemmer: Mangler

Supplerende oplysninger Gruppelederen Vincent Lind, var stærkt Dansk-Samling-minded, hvilket han har begrundet således:

”Det forholdt sig sådan, at den modne og ældre generation i krigsårene mestrede den kunst på den ene side at være passive tilskuere og på den anden side tidligt og silde at give udtryk for nationale, nationalistiske og militaristiske synspunkter. Når man er under myndighedsalderen (Lind var født i 1925), er man ikke dialektisk nok til at kunne få det til at rime. Derfor vendte vi os mod på passiviteten og fraserne og forestillede os, at det var muligt at følge en tredje vej med aktiv kamp mod nazismen ud fra de humanistiske ideer, som jo ellers traditionelt havde været pacifistiske. Derfor var det, at ”Det tredje Standpunkt” virkede så forløsende på en, og at Arne Sørensen blev profeten” (1)

På initiativ af Dans Samling-kredse fra Haderslev, oprettede Lind omkring årsskiftet 1943-44 en gruppe på seks mand blandt sine spejderkammerater, hvortil kom en enkelt ældre, der var Dansk-Samling-mand. (2)

At rekrutteringen skete blandt spejderkammerater begrundedes af Lind med, at det var der, han havde sine kammerater.

Noter

(1) Vincent Lind samtale (med Aage Trommer) (2) Samme. Desuden Trommer: Modstandsarbejde i nærbillede, tidl.cit.,s 144”


Link til billede af Christiansfeld trop 1939 – Olav stående yderst til højre. http://arkiv.dk/vis/2597596 (noter kan ikke indeholde links - kopier linket til adresselinjen i browseren)

Medie objektHans Olav Refshauge 1970.jpg
Hans Olav Refshauge 1970.jpg
Filformat: image/jpeg
Billeddimensioner: 440 × 557 pixler
Filstørrelse: 133 KB
Type: Foto
Markeret som hovedbillede: ja
Medie objektHans Olav Refshauge student fra Rønde 1945Hans Olav Refshauge student fra Rønde 1945
Filformat: image/jpeg
Billeddimensioner: 2.241 × 3.058 pixler
Filstørrelse: 5.342 KB
Type: Foto
Medie objektHans Olav og GudrunHans Olav og Gudrun
Filformat: image/jpeg
Billeddimensioner: 1.325 × 1.578 pixler
Filstørrelse: 1.565 KB
Type: Foto
Medie objektHans Olav omkring 1930Hans Olav omkring 1930
Filformat: image/jpeg
Billeddimensioner: 1.193 × 1.801 pixler
Filstørrelse: 1.564 KB
Type: Foto
Præsten spøger stadig

Han lagde sine store labber til hænder, nænsomt over hinanden på prædikestolens pult. "Lov og tak og evig ære være dig vor Gud....".  Hans dybe harmoniske stemme deklamerer med indføling teksten som han kan udenad og det kan mærkes at han mener hvad han siger. Kirkebønnen efter prædikenen har i mine øren sin egen klang. Min fars klang. Ligegyldig hvor jeg siden har været i kirke, hos en hvilken som helst præst, er dennes stemme trængt i baggrunden og min fars stemme er tonet frem.

Han var her ikke så længe. Inden jeg blev voksen, var han væk. Jeg har savnet ham og jeg har ikke savnet ham. Hvordan livet havde været, hvis han havde været der, kan jeg ikke vide. Jeg har næsten heller ikke fantasi til at forestille mig det. En forestilling, som i det hele taget også er absurd - det blev jo ikke sådan. Min far var min helt, og blev hængende i min 14-årige bevidsthed og han har aldrig siden forandret sig.

Og dog. De første 25 år efter hans død, hjemsøgte han mig i drømme. Der var de drømme hvor jeg ledte efter ham. Og når jeg fandt ham, så han mig som en fremmed. Eller drømmen hvor jeg fandt ham i et rum, hængende død under loftet med en notesblok og pen i hænderne. De dinglede livløst mens han skrev, med lukkede øjne, hvad jeg opfatter som en besked til mig. Jeg kunne ikke læse den utydelige skrift. Jeg ved ikke hvad han ville fortælle mig. Eller den forløsende drøm, hvor jeg igen ledte efter ham og da jeg så fandt ham ville han endelig kendes ved mig. Han var da blevet en lille, gammel og mager, gråhåret mand som ikke længere havde den store betydning i mit liv. Jeg havde været i psykoterapi. Undskyld, far, men du havde altså  ikke mere at gøre i mine drømme!

Selv om min far er død og jeg ikke længere drømmer om ham, så dukker han alligevel op. En dag i 2008 gik jeg i Fona for at finde en dvd. Pludselig står jeg foran en tilbudshylde med film til 25 kroner og mit blik falder på en titel: "Skæve dage i Thy", en film om den første Thy-lejr, sommeren 1970. Det var præcis det år, min far var taget på Thylejr i sin sommerferie. Jeg købte selvfølgelig filmen.
En samling flimrende amatørvideoer med lydtæppe af  lejrens musik og stemmer toner frem på tv-skærmen. Pludselig ser og hører jeg min far holde gudstjeneste iført hvid sweater og cowboybukser. Alteret primitivt stablet op af ølkasser med en indisk dug på. En flaske portvin og et franskbrød udgør nadveren. En gudstjeneste kræver for min far ikke noget særligt - kun at mennesker vil samles om den. Jeg hører og ser ham næsten som i live, i sort-hvid og sådan som han var med fuldskæg og langt hår. Det var underligt at høre hans stemme igen, efter 38 års fravær. Dejligt og vemodigt på den gode måde.

2011 dukker han frem igen i samme regi - Thylejren anno 1970 - i en bog af Peter Øvig Knudsen, Hippie 1, side 250 - kapitlet om en søndagsgudstjeneste med præsten fra Lolland. Igen en ny historie at føje til mit sparsomme billede og kendskab til ham.Jeg er præstens datter og jeg har altid været stolt af min far. Jeg har ikke været kontroversiel og oprørsk i samme grad som han. Men jeg har hans gener, og jeg ved at jeg har den samme trang til at gå imod strømmen, stille spørgsmålstegn ved dogmer og døde regler - både dem i samfundet og religiøst/spirituelt. Måske, og kun måske, ville min livsvej have været mindre zigzagget, hvis han havde været her lidt længere og kunne have lært mig at tænke og handle mere konstruktivt og fokuseret end det har været tilfældet. Måske er det i virkeligheden det han har forsøgt at gøre, der fra hvor han er. Måske er det hele bare som det skal være!