Refslund - Refshauge Slægtsside

Ebba Refslund Refshauge 1975

Ebba RefshaugeAlder: 89 år19242014

Navn
Ebba Refshauge
Fornavne
Ebba
Efternavn
Refshauge
Også kendt som
Refslund Nielsen
Født 22. oktober 1924 43 44
Dåb
Brors fødselPreben Refslund Nielsen
20. februar 1926 (Alder 15 måneder)
Mormors dødAnne Helene Refslund
7. juni 1934 (Alder 9 år)
Fars dødHans Kristian Nielsen
14. august 1941 (Alder 16 år)
Mors dødMagdalene Refslund Thomsen
20. december 1945 (Alder 21 år)
Årsag: Hjerteinfarkt
Uddannelse
Cand.Teol.
1949 (Alder 24 år)
Ægtemands dødsfaldHans Olav Refshauge
20. oktober 1971 (Alder 46 år) Alder: 48
Årsag: Coronar Thrombose
Ægtemands begravelseHans Olav Refshauge
24. oktober 1971 (Alder 47 år)
Kirkegård: Askov
Brors dødsfaldPreben Refslund Nielsen
1976 (Alder 51 år)
Død 8. oktober 2014 (Alder 89 år)
Sidste ændring 23. marts 201508:57:23

Sidst opdateret af: Birgitte Refshauge
Familie med forældre - Vis familie
far
mor
Ægteskab: 23. oktober 1922Skt. Jørgens Kirke/Aabenraa frikirke
2 år
hende selv
16 måneder
lillebror
Moders familie med Nikolaj Ludvig Bahnsen - Vis familie
stedfar
mor
Ægteskab: 10. december 1905Haderslev - den danske frikirke
Familie med Hans Olav Refshauge - Vis familie
ægtemand
hende selv
datter
Anne Refshauge
datter
Gerd Nielsen
datter
Birgitte Refshauge

Delt note

Cand. Theol. 1949 Bliver gift med Olav og bor i København Bogø 1957 - 1961 Berlin 1961 - 1967 - Dansk Kirke i Udlandet - som præstekone. Våbensted 1967 - enke 1971 Arbejdede nogle år som nattevagt på Søndersøhjemmet i Maribo og senere som assistent på Sakskøbing bibliotek. Ordineret i Københavns Domkirke 1972 Præst i Vestkirken, Ballerup 1972 - 1975 Undervisningsassistent på Teologisk Fakultet 1975 - 1978 Præst i Landet - Ryde pastorat 1978 - 1991 1984 - Udgiver en bog: "Tårebrevet" - en tekstkritisk analyse af Paulus' 1. brev til Korintherne, med forord af Cand. Theol. Søren Giversen Pensioneret i 1991 og bor på Christianshavn nogle år herefter. 1998 Svendborg 2006 Langeland 2008 Hillerød 2011 Toreby

Medie objektEbba Refslund Refshauge 1975Ebba Refslund Refshauge 1975
Filformat: image/jpeg
Billeddimensioner: 1.313 × 2.011 pixler
Filstørrelse: 214 KB
Type: Foto
Markeret som hovedbillede: ja
Medie objektToreby Kirkegård, LollandToreby Kirkegård, Lolland
Filformat: image/jpeg
Billeddimensioner: 960 × 720 pixler
Filstørrelse: 289 KB
Type: Foto
Ebba 1924 - 2014

Døden skærper livet. Den gør farverne klare, tonerne rene, følelserne gennemsigtige. Der er ikke noget at være ked af. Men meget at være berørt over. Og lidt vemodig.

Barske Bedste er smuttet - hun, der på sin helt egen måde har haft stor indflydelse på hver og en i familien - hendes egne tre børn, børnebørnene og oldebørnene, selv om de yngste ikke rigtig har kendt hende. Hendes tilstedeværelse kunne mærkes, selv om hun var et stilfærdigt menneske der ikke gjorde noget væsen af sig. Hun var familiens naturlige overhoved og samlingspunkt.

Barske Bedste er smuttet - efter et langt liv, hvor hun havde sit at slås med. Ikke noget hun skiltede med. Hun er fra en tid, hvor man ikke talte om følelser, ikke klynkede, men hvor man i det stille gjorde hvad der var nødvendigt, uden de store armbevægelser, hun søgte ikke anerkendelse. Men følelser havde hun. Især overfor mennesker i nød, i krig og undertrykkelse. Dem havde hun et stort, blødende hjerte for. Smålighed så hun på med afsky - hun gav altid ud af sit overskud til sine børn når køleskabet rungede hult og når der ellers var brug for en håndsrækning. Hendes efterkommere har hver især deres egen særlige historie med hende.

Barske Bedste er smuttet - tilnavnet fik hun da de første børnebørn dukkede op. Hun var der. Hun holdt af dem på sin måde, og opdrog dem - som hun nu var - uden at være sentimental. Hun var sågar til stede ved min egen søns fødsel. En begivenhed der gjorde dybt indtryk på hende. Det var helt anderledes overvældende at overvære, end at gøre det selv, sagde hun. Det var dejligt at hun var der, men ellers var hun ikke rigtig nogen ørn til børn.

Barske Bedste er smuttet - hun blev forældreløs allerede som 21-årig i en verden opløst af krig. Og med ansvaret for en mindreårig lillebror. Det har været en hård nyser. Så bliver man meget voksen meget hurtigt. Sørgeligt at selv samme lillebror kun blev 50 år. Hun savnede ham grusomt resten af livet.

Barske Bedste er smuttet - hun voksede op i atmosfæren af den tidlige kvindekamp og havde sine holdninger. Hun var blandt de første kvinder der tog teologisk embedseksamen. Det var på rekordtid og med førstekarakter. Hun var en begavelse på sit felt. Først blev hun præstekone fordi hendes mand, min far, fik embede. Det passede hende dårligt, for hun ville hellere at de skulle være højskolefolk. Det blev til tyve år ved hans side. Da hun blev enke, fik hun selv præsteembede og en overgang var hun adjunkt på teologisk fakultet i Århus. Hun skrev en bog som kun få med ægte forskerhjerte kan læse - "Tårebrevet" - en tekstkritisk analyse af Paulus' 2. korintherbrev. Det gjorde hende stolt - på en meget beskeden måde. Hun levede alene i godt fyrre år. Det lå hende meget fjernt at finde en ny mand efter min far, som hun også savnede grusomt.

Barske Bedste er smuttet - hun havde besluttet sig for at hun ikke ville fylde 90. Tænk hvis hele familien stillede til fest, med gaver, flag og lagkage? Ellers tak - hun listede lige så stille af, 14 dage før 90-årsdagen. Så den plan lykkedes. Og når vi, hendes nærmeste familie, holder et godt gravøl, er jeg ret sikker på at hun sidder på sin sky og kigger ned på os - med et stort, tilfreds smil på læben!

Den gamle herre

Det her maleri har hængt i min mors studerekammer i mit barndomshjem så længe jeg kan huske. Det var med bønner og besværgende mantraer jeg gik forbi det - især om aftenen og natten, hvor hans hvide hår lyste ud af lærredet på den mest spooky måde. Billedet kaldte min mor for "den gamle herre". Ingen ved hvem han er, men navnet von Pomjersky har været nævnt. En preussisk embedsmand? En streng latinlærer? En pater familias med krabask og tugt over børnene. Børn? Kan en så strengt udseende mand have børn? I så fald ville det have været en pligthandling at frembringe dem -"luk øjnene og tænk på fædrelandet". Eller har han haft et hemmeligt og sprudlende liv bag det bistre og lidt sørgmodige ydre?

Respekt er hvad han kræver. En rigtig respektindgydende type der gør hvad der forlanges og forlanger mere af sine undergivne.

Ingen ved hvem kunstneren er - maleriet er ikke signeret, ikke navngivet. Kan det have hængt i et kontor, en dunkel gang med portrætter af skiftende slægtleds overhoveder, et sagførerkontor med støvede, læderindbundne lovbøger og bunker af beskrevne ark. Sirlig gotisk skrift udført med blæk og gåsefjer?
Preussen er ikke tilfældigt nævnt. Maleriet stammer fra et loftrum i Berlin hvor vi boede da jeg var barn i 1960'erne. Min mor fandt det og blev så begejstret for "den gamle herre" at hun fik det restaureret og hængte det op ved sit skrivebord. Og det har (for)fulgt os lige siden. Hendes børnebørn og oldebørn har også været bange for ham.

Trods alt holder jeg af maleriet.Det giver stof til fantasien og har barndomshistorie. Det hænger uløseligt sammen med min lærde teolog-mor. Rammen er nu ramponeret mahognifiner og kunne trænge til en fornyelse - det må den af os der en gang skal arve det, gøre noget ved.

Det kunne være sjovt, hvis det ved internettets brug en skønne dag skulle blive afsløret, hvem han i virkeligheden var. Den gamle Herre.