Tankespind om befrielse og social genoptræning

Da coronapasset dumpede ned i telefonen den 21. maj var det med en fornemmelse af befrielse. Samtidig med at det også gav anledning til en lille uro, for nu er der jo også åbnet for samvær med andre mennesker…

Vaner og rutiner har ændret sig i det seneste 1 1/2 år. Der har ikke været fysiske samvær at tage stilling til, særligt efter seneste lockdown fra december 2020 til nu. Vi holdt “juleaften” i familien den 22. maj… alle gaverne havde stået i en sæk i kælderen i næsten et halvt år. Men det har så også åbnet for at ellers fastlåste traditioner og ritualer sagtens kan omformes til noget andet.  Det yngste barnebarns dåb blev også udskudt et halvt år, indtil “de gamle” i familien kunne være færdigvaccinerede. Jamen, ting kan jo lade sig gøre. Og selv hvis slægtsdåbskjolen er blevet for lille  (eller barnet for stor) kan den jo bæres symbolsk – hvis det har betydning for nogen.

Kaffemøderne online har været flere og på ingen måde ringere.  Jeg har set og talt med venner i andre landsdele langt oftere, endda helt uden at det bliver til projekter med rejser og overnatninger og hvad der nu skal til.

Hvad ser du mest frem til efter befrielsen (læs: vaccinen) – og mit svar er: adgang til træningscenteret, biblioteket, til kunstudstillinger og museer. Det sociale kommer i anden række og skal introduceres i små doser og med lange pauser imellem. Men sådan har det altid været – nu er det bare blevet endnu mere tydeligt.  Jeg er ekstremt indadvendt og elsker at være alene med mine sysler. På den måde har coronatiden ikke voldt vanskeligheder for mig. Jeg har faktisk nydt den langstrakte ro og stilhed.

Jeg er ikke den eneste i min omgangskreds der har oplevet det sådan. En veninde har f.eks. fået skrevet en bog færdig til udgivelse i efteråret. Jeg har selv haft et godt flow i skriveriet til Horoskopbladet Stjernerne. Den næste artikel er om Rudolf Steiner. Den kommer i Krebsebladet den 20. juni og flere er på vej. Jeg har en post-it liste af spændende personligheder på opslagstavlen, der holder mig beskæftiget i det næste lange stykke tid.

Og lydbøgerne. Jeg er simpelthen med på den bølge. På med travesko og airpods. Og så afsted ud i nabolaget. Eller tage bussen lidt længere væk nu hvor frygten for smitte er aftaget. Jeg har virkelig ikke haft lyst til den kollektive trafik før jeg blev vaccineret. Men som med et trylleslag lettede det.  Mundbind? Ikke noget problem. Det monterer jeg bare pr automatik og har min egen sprit i lommen (så er jeg sikker på at den ikke er parfumeret).

Befrielsen er altså mærkbar. Og det endda efter første dosis. Jeg har nummer to til gode om en ugestid.  Eneste minus: Jeg var usædvanligt træt og bronkitissymptomer blussede gevaldigt op i de første uger efter vaccinationen. Men nu er alt godt igen og det er tid at finde lydbog og travesko frem, for nu skal jeg afsted ud i det (omsider) gode vejr og hilse på den stundende sommer.